Ankomst til lufthavn
Dato
Tid :
 
Kampagnekode

-

-

Bestil online og spar tid og penge

Velkommen til Parkering i Københavns Lufthavn

Reserver nemt og billigt din parkering til juleferien her

Har du travlt, meget baggage eller vil du bare gerne parkere til en god pris og komme hurtigt af sted på rejsen? Så lad os parkere bilen for dig! Med vores 'We park  - You fly' service kan du for kun 749,-/uge møde os i P6 under terminalerne og så parkerer vi bilen for dig.*

Vi tilbyder også den billigste pris på lufthavnsparkering på vores budgetanlæg til kun 360,-/uge, med gratis terminalbus til og fra anlægget. Husk at bestille i god tid, da vi har et begrænset antal pladser.*


*Vi tager forbehold for udsolgt.

Trust Us

 

Your vehicle is safe in our hands.

Terminalbus

Tag med vores gratis terminalbus der kører året rundt.
Nemt og bekvemt.


Læs mere her

Kameraovervågning døgnet rundt på alle p-anlæg

Vi passer på din bil så du kan ta’ afsted med et smil.


Læs mere her

Gratis starthjælp

Vi hjælper dig videre, hvis din bil strejker. Du får gratis starthjælp på alle anlæg.

Læs mere her

© Københavns Lufthavne A/S - Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup - CVR 14 70 72 04

© Københavns Lufthavne A/S - Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup - CVR 14 70 72 04

Parkering Online Sikkerhed


For at sikre en tryg og sikker behandling af kundens oplysninger benyttes Norton Secured.
Norton Secured sikrer at al data der sendes til og fra hjemmesiden krypteres. Se nærmere om Norton Secured på www.verisign.com.

PERSONDATA

De af kunden afgivne oplysninger behandles i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om persondatabeskyttelse.

I forbindelse med reservation af parkeringsplads hos CPH Parkering skal kunden afgive oplysninger om navn, adresse, telefonnummer, kreditkortnummer og e-mail adresse. Disse oplysninger behandles strengt fortroligt, og benyttes udelukkende internt i CPH Parkering til ordrebehandling.

Oplysningerne er nødvendige for at kunne gennemføre en reservation hos CPH Parkering.
Kunden vil til enhver tid kunne afbryde reservationen, hvis denne ikke ønsker at afgive de oplysninger, der anmodes om. Oplysninger fra en afbrudt reservation gemmes ikke i systemet.

De modtagne oplysninger vil ikke blive videregivet til tredjemand.

Kunden har altid ret til at få indsigt i de indsamlede oplysninger samt at gøre indsigelse imod registreringen.

Spørgsmål vedrørende indsamlede personoplysninger kan rettes til den dataansvarlige på parkering@cph.dk.


Parkering – FAQ

Check vores reservationsside for evt. andre onlinetilbud når du skal ud at rejse.

Dagsparkering

Budget (P15, P17)

DKK 100 

Budget Højsæson (P15, P17)

DKK 120 

Standard (P1, P5, P9, P10, P12)

DKK 200 

Direct (P4, P6, P7, P8 ) 

DKK 300 

 

 

Ugeparkering

Budget (P15, P17) 

DKK 400

Budget Højsæson (P15, P17) 

DKK 500

Standard (P1, P5, P9, P10, P12) 

DKK 1.000

Direct (P4, P6, P7, P8) 

DKK 1.800

Ved højsæson forstås uge 6-8, 25-32 og 41-43 og yderligere perioder, som annonceres på http://parkering.cph.dk/.

Priser gældende i højsæsonen anvendes på hele parkeringsperioden, såfremt denne påbegyndes i højsæsonen. 

 

 

 

 

 

 

Hvad hvis jeg ankommer tidligere end forventet?

 

 

    

 

 


SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR PARKERING I KØBENHAVNS LUFTHAVN

1. Kontraheringspart
2. Bestilling
3. Betaling
4. Ydelsen
5. Valet parking

6. Pris
7. Fortrydelse
8. Ændring af reservation

9. Forsinkelse
10. Reklamation
11. Misligholdelsesbeføjelser
12. Ansvar
13. Force majeure
14. Sikker e-handel
15. Persondata
16. Værneting og lovvalg
17. Andre bestemmelser


1. KONTRAHERINGSPART

1.1. Ved bestilling af parkering på http://parkering.cph.dk/ indgås der en aftale mellem kunden og Københavns Lufthavne A/S (CPH), Box 74, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, Danmark med CVR-nr.: 14 70 72 04.

1.2. Når en reservation er bekræftet i overensstemmelse med proceduren herfor, jf. pkt. 3 og 4, stiller CPH parkering i Københavns Lufthavn til rådighed for kunden på det af kunden ønskede tidspunkt og i det af kunden ønskede parkeringshus. Parkeringspladsen i det bestilte parkeringshus vil være uspecificeret.

1.3. CPH kan kontaktes på ovennævnte adresse, telefonnummer 32 31 32 31, faxnummer 32 31 31 32 eller på mailadressen parkering@cph.dk. CPH’s hjemmeside er www.cph.dk.


2. BESTILLING

2.1. Kunden kan foretage reservation af parkeringsplads online på CPH’s bookingside, http://parkering.cph.dk/. Der kan kun bestilles én parkeringsplads ad gangen.

2.2. Ved reservationen skal kunden vælge mellem parkeringshus, prisniveau samt længden af perioden for parkering.

2.3. Reservationen af parkeringsplads skal ske senest 6 timer før parkeringen påbegyndes.

2.4. Der kan maksimalt foretages reservation for 14 uger ad gangen ved online reservation.

2.5. Er den reserverede periode kortere end 14 uger, kan den forlænges op til 14 uger via http://parkering.cph.dk/.

2.6. Forlængelse af den reserverede periode i henhold til punkt 2.4 og 2.5 forudsætter, at der er ledige parkeringspladser for hele den ønskede periode for forlængelse.

2.7. Når reservationen og betalingen er gennemført bekræftes dette ved en printbar kvittering på skærmen, hvoraf reservationsnummer og kvittering for betalingens gennemførsel fremgår. Der fremsendes ligeledes en kvittering på reservationen til kundens e-mail. CPH opbevarer disse oplysninger, men kunden opfordres til enten selv at printe kvitteringen eller at gemme den på e-mail tilsendte kvittering. Hvis kunden på et senere tidspunkt har behov for det, kan kopi af kvitteringen genfremsendes ved at kontakte kundeservice.

2.8. Bestillingen er bindende og når kunden har modtaget bekræftelsen, er der indgået en endelig aftale mellem parterne, jf. dog pkt. 6 vedrørende fortrydelse.

 

2.9 Ved online reservation af parkeringsplads på P15 eller P17, skal den reserverede periode som minimum være på 3 sammenhængende dage. Det er dog muligt alene at parkere fra lørdag til søndag på P17.

 


3. BETALING

3.1. Ved parkering i Københavns Lufthavn betales en parkeringsafgift, hvis størrelse afhænger af hvilket parkeringshus der benyttes, samt antallet af dage hvori parkeringspladsen reserveres.

3.2. Betalingen af parkeringsafgiften effektueres straks ved kundens reservation i henhold til pkt. 2.7.

3.3. Betaling af parkeringsafgift i forbindelse med online reservation kan ske med Dankort, Visakort, Visa Electron, Eurocard, Mastercard, Maestro og American Express.

3.4. Ved betaling med kreditkort skal der indtastes kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.

3.5. CPH opbevarer kreditkortoplysningerne fra det tidspunkt, hvor der foretages reservation, og indtil parkeringen i Københavns Lufthavn er afsluttet. Herefter slettes kreditkortoplysningerne fra CPHs system.

3.6. I tilfælde af, at bilen afhentes inden reservationsperiodens udløb, refunderes kunden ikke for den periode, hvor parkeringspladsen ikke er blevet benyttet, medmindre kunden er berettiget til at fortryde reservationen, jf. pkt. 7 vedrørende fortrydelse.

3.7. Manglende afhentning af bil, uanset årsag, takseres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende takster for det pågældende parkeringshus indtil afhentningen af bilen.  En eventuel difference i parkeringsafgiften, som følge af kundens manglende rettidige afhentning af bilen, vil blive opkrævet i forbindelse med kundens udkørsel af parkeringshuset.

3.8. Kunden skal betale for parkering i den fulde reservationsperiode uanset om den udnyttes, medmindre kunden er berettiget til at fortryde reservationen, jf. pkt. 7 vedrørende fortrydelse.



4. YDELSEN

4.1. For at skaffe sig adgang til parkeringshuset, hvori kundens reserverede parkeringsplads findes, skal kunden benytte sig af det kreditkort, der blev anvendt i forbindelse med onlinereservationen, eller den fremsendte QR-kode, der findes på den  kvittering kunden modtager, afhængigt af hvilket parkeringsanlæg, der benyttes. Har kunden glemt det pågældende kreditkort eller den fremsendte QR-kode, kan CPH kontaktes fra automaten ved indkørslen. Det oplyses i forbindelse med reservationen hvorvidt kunden skal anvende kreditkort eller QR-kode i det parkeringsanlæg, hvor kunden har reserveret parkeringsplads.


4.2. Kundens benyttelse af parkeringspladsen regnes fra det tidspunkt, hvor kunden faktisk påbegynder benyttelsen (men dog altid senest fra det aftalte reservationstidspunkt, som kunden har valgt som indkørselstidspunkt i forbindelse med reservationen) og indtil kundens udkørsel fra parkeringshuset. Har kunden således reserveret en parkeringsplads i tre dage (72 timer) og påbegynder kunden benyttelsen dag 1 klokken 09.00, så slutter kundens betalte reservationsperiode dag 4 klokken 09.00, selv om leveringstidspunktet var aftalt til eksempelvis klokken 12.00.

 

 

5. We Park You Fly

5.1. Såfremt kunden i forbindelse med bestilling af parkering på http://parkering.cph.dk/  har valgt ydelsen ”We Park, You Fly” finder nærværende punkt tillige anvendelse.

 

5.2. Alene kunder der foretager reservation af parkering med et indkørselstidspunkt mellem kl. 05.00-17.00, har mulighed for at vælge ydelsen ”We Park, You Fly”.

 

5.3. Kunden skal ved fremmøde i Københavns Lufthavn aflevere sin bil og bilnøgle til CPH-medarbejderen i parkeringshuset P6. For at skaffe sig adgang til parkeringshuset skal kunden benytte sig af det kreditkort, der blev afvendt i forbindelse med onlinereservationen. Skilte i parkeringshuset vil vise kunden frem til mødestedet, hvor CPH-medarbejderen overtager bilnøglen og bilen.  Bilen transporteres efter aflevering af CPH-medarbejderen fra parkeringshuset til et andet indhegnet parkeringsområde, hvor bilen opbevares og overvåges i den periode kunden er bortrejst.

 

5.4. Kunden skal efter endt rejse ved dennes hjemkomst afhente bilnøglen hos CPH Parkering, der har kontor i arkaden mellem terminal 2 og terminal 3. Mod forevisning af billedlegitimation i form af enten pas eller kørekort udleveres kundens nøgle. Kunden vil ved nøgleafhentningen blive informeret om, hvorvidt bilen skal afhentes i enten parkeringshus P6, P7 eller P8. Ved udkørsel skal kunden benytte sig af det kreditkort, der blev afvendt i forbindelse med onlinereservationen.

 

5.5. Ankommer kunden tidligere eller senere end det oplyste indkørselstidspunkt i forbindelse med reservationen, vil kunden stadig kunne få adgang til parkeringshus P6 ved at benytte sig af det kreditkort, der blev afvendt i forbindelse med onlinereservationen. Skilte i parkeringshuset vil vise kunden frem til et afgrænset parkeringsområde, hvor bilen kan parkeres. Nøglen skal herefter afleveres hos CPH Parkering.

 

5.6.  Hvis kunden ankommer tidligere end udkørselstidspunktet oplyst i forbindelse med reservationen, skal CPH underrettes senest 2 timer før forventet udkørselstidspunkt på tlf. 32 52 83 00, for at bilen kan stå klar til afhentning ved ankomst. Hvis CPH ikke er blevet bekendt med det nye udkørselstidspunkt, og/eller hvis kunden ankommer tidligere end 2 timer før den forventede ankomst, må kunden forvente, at ventetid kan forekomme i forbindelse med afhentning af bilen.

 

5.7. I tilfælde af kundens senere hjemkomst skal kunden henvende sig hos CPH Parkering, der vil informere kunden om, hvor bilen kan afhentes. Har kunden ikke informeret CPH om den senere hjemkomst kan ventetid forekomme i forbindelse med afhentning af bilen. En eventuel difference i parkeringsafgiften, som følge af kundens manglende rettidige afhentning af bilen, vil blive opkrævet i forbindelse med kundens udkørsel af parkeringshuset og i overensstemmelse med de til enhver tid gældende takster for produktet.

 

5.8. Såfremt parkeringsperioden forkortes uanset årsagen, herunder aflysning af flyafgange, er CPH ikke forpligtet til at tilbagebetale en evt. difference i forhold til den betalte parkeringsafgift for den reserverede periode, jf. dog punkt 7 om fortrydelsesret i de tilfælde, hvor fortrydelse finder sted inden for 14 dage.

 

5.9. CPH er ansvarlig for bortkomst eller beskadigelse af bilnøgler, mens bilnøglen er i CPHs besiddelse, og skader på bilen under CPHs kørsel til/fra parkeringsområdet, hvor bilen opbevares. For så vidt angår skader der sker, mens bilen holder parkeret i det indhegnede parkeringsområdet, henvises der til de almindelige ansvarsbestemmelser i pkt. 12.2.


6. PRIS

6.1. Den anførte pris er i danske kroner inkl. moms.

6.2. CPH tager forbehold for prisfejl, prisændringer og opdateringsfejl.



7. FORTRYDELSERET (gælder kun forbrugere)

7.1. Ved onlinereservation af parkeringsplads har kunden i henhold til forbrugeraftaleloven ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået .


7.2. For at udøve fortrydelsesretten skal kunden meddele Københavns Lufthavne A/S (CPH), Box 74, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup, kundens beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Kunden kan benytte den nedenstående standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.

 

Kunden har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores hjemmeside (benyt funktionen ”ÆNDRE RESERVATION” på forsiden af http://parkering.cph.dk). Hvis kunden anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten

 

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis kunden sender sin meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Følger af fortrydelse

 

Hvis kunden udøver sin fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi alle betalinger modtaget fra kunden, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om kundens beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som kunden benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre kunden udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges kunden ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 

Hvis kunden ønsker, at levering af tjenesteydelser skal påbegyndes, inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal kunden betale CPH et beløb, som står i forhold til omfanget af de ydelser, der er leveret indtil det tidspunkt, hvor kunden informerede CPH om kundens udøvelse af aftalens fortrydelsesret, sammenlignet med fuld opfyldelse af aftalen.

 

Standardfortrydelsesformular

 

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

- Til Københavns Lufthavne A/S (CPH), Box 74, Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup:

- Jeg/vi  meddeler herved, at jeg/vi ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores købsaftale om parkering i Københavns Lufthavn ___________

 

- Bestilt den ___________/reserveret til den ___________

 

- Forbrugerens navn ___________

 

- Forbrugerens adresse ___________

 

- Forbrugerens underskrift ___________ (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

- Dato ___________

 

7.3. For at fortryde reservationen senere end 6 timer før det aftalte leveringstidspunkt, skal dette ske telefonisk til vagten for parkering på tlf. 32 52 83 00.

 

8. ÆNDRING AF RESERVATION

 

Udover muligheden for at fortryde, jf. pkt. 7, giver CPH kunden mulighed for indtil 6 timer før det aftalte reservationstidspunkt, at ændre i den foretagne reservation for så vidt angår indkørselsdato/-tidspunkt, udkørselsdato/-tidspunkt, produkt og det valgte parkeringshus. CPH vil refundere/opkræve kunden en evt. difference som følge af kundens ændringer i reservationen.

 


9. FORSINKELSE

9.1. Tidspunktet for levering, dvs. det tidspunkt hvor parkeringspladsen stilles til rådighed for kunden, jf. pkt. 4, angives i den printbare kvittering, der vises på skærmen ved gennemført reservation og betaling samt i den kvittering, som sendes til kunden pr. e-mail efter gennemført reservation og betaling.

9.2. CPH er forpligtet til at stille den reserverede parkeringsplads til kundens rådighed senest 6 timer før det aftalte reservationstidspunkt.

9.3. Ankommer kunden til den reserverede parkeringsplads tidligere end 6 timer før det aftalte reservationstidspunkt, jf. pkt. 4.2, har kunden ikke krav på, at CPH stiller den reserverede parkeringsplads til kundens rådighed. Ankommer kunden efter påbegyndelsen af det aftalte reservationstidspunkt, er kunden i reservationsperioden berettiget til en anden parkeringsplads svarende til eller bedre end den reserverede.


10. REKLAMATION

10.1. Enhver reklamation skal rettes direkte til CPH.

10.2. Reklamation over mangler ved serviceydelsen skal ske straks efter, at kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen.


11. MISLIGHOLDELSESBEFØJELSER

11.1. CPH forpligter sig til at stille parkering i Københavns Lufthavn til rådighed for kunden på det af kunden reserverede tidspunkt. Parkeringen vil kunne ske i det af kunden ønskede parkeringshus fra det af kunden ønskede starttidspunkt. Parkeringspladsen i det ønskede parkeringshus vil være uspecificeret. Det præciseres, at der ikke foreligger en mangel, hvis kunden anvises en anden parkeringsplads i et parkeringshus i tilsvarende eller dyrere priskategori.

11.2. I det tilfælde at CPH ikke anviser til en anden parkeringsplads, jf. pkt. 11.1, er kunden berettiget til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder kræve parkeringsafgiften retur.

11.3. CPHs eventuelle erstatningsansvar for mangler ved ydelsen omfatter ikke indirekte tab af nogen art, jf. pkt. 13.

 

11.4. CPH forbeholder sig retten til at benytte hjulspærre og pålægge en afgift på kr. 500,00 ved kundens tilsidesættelse af bestemmelser, skiltning etc., hvor parkering foregår til gene for andre, herunder blandt andet, men ikke begrænset til, andre parkanter, biludlejningsselskaber mv.


12. ANSVAR

12.1. Nedenstående ansvarsbestemmelser gælder ikke, hvis andet følger af ufravigelige regler i dansk ret.

12.2. CPH påtager sig intet ansvar i forbindelse med ulykker, tyveri, skader på personer, biler, udstyr og effekter i bilen. Ligeledes kan CPH ikke gøres ansvarlig for indirekte tab og følgeskader.


13. FORCE MAJEURE

13.1. Såfremt levering af serviceydelsen forsinkes eller udelukkes som følge af uforudsete forhold, som CPH ikke er herre over, herunder, men ikke begrænset til, krig, mobilisering, terrorhandlinger (herunder trusler om sådanne), brand, strejke, boykot, blokade og lockout (herunder blandt personalet i Københavns Lufthavn), lukning af lufthavnen eller af lufthavnens bagagehåndtering og/eller naturkatastrofer, udsættes leveringstiden i tilsvarende kalenderdage.

13.2 CPH kan ikke gøres ansvarlig i tilfælde af force majeure.


14. SIKKER E-HANDEL

14.1. For at sikre en tryg og sikker behandling af kundens oplysninger benyttes Norton by Symantec. Norton sikrer at data der sendes til og fra hjemmesiden krypteres. Se nærmere om Norton på www.norton.com.


15. PERSONDATA

15.1. De af kunden afgivne oplysninger behandles i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om persondatabeskyttelse.

15.2. I forbindelse med reservation og betaling af parkeringsplads hos CPH skal kunden afgive oplysninger om navn, kreditkort data, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Disse oplysninger benyttes internt i CPH’s logistiksystem i forbindelse med ordrebehandlingen.

15.3. Oplysningerne er nødvendige for at kunne gennemføre en reservation hos CPH, men kunden vil til enhver tid kunne afbryde reservationen, hvis denne ikke ønsker at afgive de oplysninger, der anmodes om.

15.4. De modtagne oplysninger vil kun blive benyttet til ordrebehandling og vil ikke blive videregivet til tredjemand. Kreditkort data vil dog blive videregivet til Nets Denmark A/S med henblik på gennemførsel af betaling.

15.5. Kunden har altid ret til at få indsigt i de indsamlede oplysninger om kunden, og har ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet eller slettet. Endelig har kunden ret til at gøre indsigelse imod registreringen.

15.6. Ved besøg på http://parkering.cph.dk/ gemmes informationer – de såkaldte cookies – om, at du har besøgt hjemmesiden. På grundlag heraf får CPH viden om det antal besøgende, som hjemmesiderne har og hvilke dele af hjemmesiden, der er mest besøgt. Herigennem har CPH mulighed for at give dig mere målrettet og relevant information.

 

15.7. Hvis du vil slette de informationer, du gemmer på hjemmesiden, skal du foretage dig følgende. Slet cookie: I Internet Explorer slettes cookies under "Funktioner"- "Internetindstillinger" - "Slet cookies". Du kan til enhver tid rette henvendelse med henblik på at få oplyst hvilke personlige oplysninger, som CPH har gemt om dig. Du er berettiget til at gøre indsigelse i henhold til persondatalovens bestemmelser. Hvis oplysningerne om dig ikke er korrekte, ufuldstændige, misvisende eller irrelevante, er du berettiget til at få de gemte oplysninger rettet eller slettet.

 

15.8. Spørgsmål vedrørende indsamlede personoplysninger kan rettes til CPH, jf. pkt. 1.3.

 

 

16. LOVVALG OG VÆRNETING

16.1. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med nærværende salgs- og leveringsbetingelser, skal afgøres efter dansk ret.

16.2. Såfremt uoverensstemmelser ikke kan løses i mindelighed, skal enhver tvist indbringes for Byretten i København som første instans. Sager mellem CPH og forbrugere kan indbringes ved det relevante værneting, jf. retsplejeloven.


17. ANDRE BESTEMMELSER

                                              

17.1. Nærværende betingelser af 12. juni 2014 erstatter alle tidligere versioner af CPHs ”salgs- og leveringsbetingelser for parkering i Københavns Lufthavn”.

 

17.2. CPH kan til enhver tid revidere ovenstående salgs- og leveringsbetingelser for parkering i Københavns lufthavn ved at opdatere denne side.